”Desværre” er man også i Open Source-verdenen nødt til at forholde sig til licenser. Men her drejer licenserne sig snarere om, hvilke friheder man har krav på, end hvilke begrænsninger man bliver pålagt.

Licenserne er også beregnet til dem, der skriver eller bidrager til programmeringen, så de kan definere, hvordan deres produkt skal behandles fremover.

Vi berører her ganske kort de mest almindelige Open Source-licenser, GPL og BSD.

En mere komplet liste over licenser med forklaringer kan ses på Free Software Foundation’s hjemmeside: http://www.fsf.org/licensing/licenses/index_html

GPL

Over halvdelen af alle Open Source-programmer er licenserede under GPL (GNU Public License). Mest kendt er nok operativsystemet Linux, som det i stor udstrækning bliver associeret med. Selv om de fleste programmer, der er licenserede under GPL, hører til i Unix-familien (som Linux er en del af), begynder der at komme en del programmer eller udgaver af programmer til ikke-Unix-systemer, som for eksempel Microsoft Windows.

Hovedpointen bag GPL-licensen er ganske enkelt, at kildekoden skal være åben og lettilgængelig for brugeren, så man har mulighed for at ændre koden efter eget ønske.

BSD

BSD-licensen (fra Berkely Software Distribution, hvilket oprindeligt var navnet på UNIX-varianter udviklet af University of California i Berkeley) tillader, til forskel fra GNU General Public License, at man kan genbruge kildekoden uden at give ændringerne videre. Det vil sige, at arbejde baseret på BSD-licenseret software kan udgives som proprietær software. Microsoft har benyttet sig af dette og brugt netværkskoden til BSD i Windows. Et andet eksempel er de mange FreeBSD-komponenter i Mac OS X.

Det er muligt at distribuere software under både BSD-licensen og en anden licens. Det var tilfældet med tidligere versioner af BSD Unix, der omfattede proprietært materiale fra AT&T.

[Indholdet her er baseret på information fra Linuxguiden.]