Forretningsidé og vision
Open Source giver gode IT-løsninger med stor frihed og fleksibilitet for kunderne. Desuden er Open Source et økonomisk godt valg for kunderne.
Redpill Linpros forretningsidé er at tilbyde ydelser, som fremskynder og bidrager til udbredelsen af Open Source for derigennem at reducere private og offentlige virksomheders IT-udgifter, i kombination med øget fleksibilitet, kontrol og sikkerhed.
Redpill Linpro leverer løsninger og ydelser på en sådan måde, at kunderne får det bedst mulige forhold mellem investering og afkast.
Fordelene ved Open Source er:
- Bedre produkter
- Bedre ydelser
- Lavere omkostninger
- Større fleksibilitet
- Større frihed
Gennem vore koncepter og tjenester, og med brug af vor kompetence, hjælper vi vore kunder med at udnytte disse fordele.
Redpill Linpros ledestjerne
Redpill Linpro gør konstant sit yderste for at varetage kundens behov og forventninger.
Anvendelse af løsninger baseret på Open Source fører til mindre afhængighed af en specifik leverandør – man kan selv skifte leverandør, hvis og når man ønsker det.Det betyder, at Redpill Linpro konstant må gøre sit yderste for at levere den absolut bedste kvalitet af produkter og ydelser for at imødekomme kundernes behov og forventninger.
Dette er ikke blot en vision – det ligger faktisk i selve teknologiens natur, at vi kan skiftes ud, hvis vore kunders høje forventninger ikke bliver opfyldt. I og med at vore kunder har tilgang til kildekoden, kan de ganske enkelt skifte leverandør, såfremt forventningerne til leverancen ikke indfries.
For at gøre det muligt at opfylde disse målsætninger skal vore medarbejdere have en kompetence, der ligger på forkant. Vi skaber derfor mulighed for at alle medarbejdere opnår maksimal kompetence inden for deres område.
Vi stræber altså efter altid at gøre vort yderste.
Anders Liling, Adm. dir i Sverige