Postkasser til tiden med nyt CRM-system
Danmarks førende leverandør af postkasser, BOX-OP, fik akut behov for et nyt CRM-system til at opretholde kvaliteten i kundeplejen, da virksomheden på kort tid voksede eksplosivt. Løsningen blev et skift til Open Source-systemet SugarCRM.
Flere og flere danskere får deres nye postkasse sat op af BOX-OP. På blot et år er virksomheden blevet Danmarks førende leverandør af kvalitetspostkasser. BOX-OP rådgiver om montering og opsætning af postkasseanlæg i etageejendomme og sommerhusområder og har egne montører, der kører rundt i hele landet.
BOX-OP brugte ved virksomhedens opstart et ukendt webbaseret program til at holde styr på kunderne. Programmet kunne dog slet ikke følge med virksomhedens eksplosive udvikling. Herefter gennemførte postkasseleverandøren et skift til Microsoft Dynamics, fordi medarbejderne i forvejen brugte Microsoft Outlook og Word. Men heller ikke dette valg viste sig at kunne dække behovet for en virksomhed i eksplosiv vækst. Efter en grundig research faldt valgte til sidst på Open Source-systemet SugarCRM:
”MS Dynamics duede ikke for os, da systemet indeholdte nogle basale problemer. Vi havde meget bøvl med at tilrette programmet til virksomhedens behov og vores medarbejdere følte ikke, at det var brugervenligt. Efter tre måneder sad halvdelen af sælgerne stadig med deres egne individuelle salgssystemer og delte ikke informationer på tværs af organisationen. Det kunne selvfølgelig ikke fortsætte. Efter grundig research valgte vi i stedet SugarCRM og Redpill Linpro som leverandør. SugarCRM har en brugerflade, som nemt tilpasses den enkelte brugers behov alt efter, hvilket brugerniveau, du befinder dig på. Derfor kom alle medarbejdere med det samme i gang med at bruge systemet og vi fik endelig den tiltrængte mulighed for at dele information på tværs. SugarCRM er nemt at benytte, da det er webbaseret og taler sammen med Outlook/Exchange, så du kan tilgå alt fra en enhver pc,” fortæller konsulent Lars Nielsen fra BOX-OP.
Ledelsen fik nyt værktøj
BOX-OP bruger SugarCRM til at styre hele virksomhedens proces fra første kundekontakt, lukning af ordrer, bestilling og modtagelse af varer samt levering og opsætning hos kunden.
Open Source-systemet har også givet virksomhedens ledelse et nyt værktøj:
”SugarCRM giver i langt højere grad ledelsen mulighed for at følge salgsprocessen og trække forecasts og rapporter på de områder, de ønsker. I en virksomhed der vokser med BOX-OP’s hast er det en udfordring at gennemskue, hvor stor en pipeline, der ligger samt hvor langt vi er med levering af varer til alle kunder. Det har vi styr på nu med SugarCRM,” siger konsulent Lars Nielsen fra BOX-OP.
Tid er penge
Også på bundlinien har SugarCRM haft en positiv effekt:
”Vi sparer penge med SugarCRM, fordi vi sparer rigtig meget tid. Vi har også fuldt overblik over virksomheden 24/7. BOX-OP har tre lokationer i Danmark og i dag ved vi altid, hvad der sker de andre steder. Ledelsen og administrationen skal ikke længere bekymre sig om en papirbaseret sagsgang, som vi tidligere gjorde brug af. Eksempelvis får vores overmontør, som bestiller varer hver måned en mail-rapport med overblik over de ordre, som er lukket de sidste 24 timer. Herved kan han bestille varer til tiden. Vores bogholder får herefter en rapport, når varen er bestilt og kan sende ordrebekræftelse og aconto-faktura til kunden. Tidligere skulle den fysiske kontrakt sendes rundt til hver enkelt medarbejder i virksomheden, før tingene blev gjort. Nu går det væsentligt mere smertefrit og der sker sjældent fejl,” fortæller konsulent Lars Nielsen fra BOX-OP.
Redpill Linpro oplever ofte, at kunderne opnår store besparelser, når de skifter deres gamle CRM-system ud med SugarCRM:
”Det er vores vurdering, at kunderne sparer op til
50 %, når de skifter deres ældre CRM-system ud med SugarCRM. Hertil kommer friheden ved Open Source, hvor kunden ikke er tvunget til at fastholde ét bestemt IT-miljø og synergien ved et bedre tilpasset værktøj, som er opbygget i moduler og derfor kan sammensættes til at matche hver enkelt kundes behov langt bedre, siger Kristian af Sandeberg, Product Manager SugarCRM hos Redpill Linpro.
Kunde
BOX-OP
Branche
Leverandør af postkasser
Leverance
Integration af SugarCRM i virksomhedens eksisterende IT-miljø.
Gevinst
Alle medarbejdere hos BOX-OP benytter nu virksomhedens CRM-system og kan dele information på tværs i organisationen. SugarCRM har givet store tidsmæssige – og dermed økonomiske – besparelser, da virksomhedens salgsproces er blevet langt mere smidig. Ledelsen har fået et nyt værktøj til at følge salgsprocessen og kan trække forecasts og rapporter på de områder, de har behov for.
Citat
Vi sparer penge med SugarCRM, fordi vi sparer rigtig meget tid. Vi har også fuldt overblik over virksomheden 24/7. BOX-OP har tre lokationer i Danmark og i dag ved vi altid, hvad der sker de andre steder. Ledelsen og administrationen skal ikke længere bekymre sig om en papirbaseret sagsgang, som vi tidligere gjorde brug af. Eksempelvis får vores overmontør, som bestiller varer hver måned en mail-rapport med overblik over de ordre, som er lukket de sidste 24 timer. Herved kan han bestille varer til tiden. Vores bogholder får herefter en rapport, når varen er bestilt og kan sende ordrebekræftelse og aconto-faktura til kunden. Tidligere skulle den fysiske kontrakt sendes rundt til hver enkelt medarbejder i virksomheden, før tingene blev gjort. Nu går det væsentligt mere smertefrit og der sker sjældent fejl”
Konsulent Lars Nielsen fra BOX-OP.
Udfordringen
BOX-OP havde akut behov for et nyt CRM-system til at opretholde kvaliteten i kundeplejen, da virksomheden på kort tid voksede eksplosivt. BOX-OP havde især en udfordring i at gennemskue, hvor stor en pipeline, som lå og hvor langt leveringstid der var på varerne til den enkelte kunde. Virksomheden benyttede først et ukendt webbaseret program til at holde styr på kunder og salgsprocesser. Det viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt. Herefter forsøgte virksomheden uden held et skift til Microsoft Dynamics, som heller ikke faldt i god jord hos medarbejderne, som fandt det tungt at benytte. Derfor fastholdt halvdelen at sælgerne stadig deres individuelle salgssystemer. Medarbejderne kunne derfor ikke dele informationer på tværs med træge arbejdsgange og stort tidsspilde til følge. Udfordringen for BOX-OP var nu at finde et CRM-system, som en gang for alle kunne holde styr på kunder og salgsprocesser og effektivisere forretningsgangen til trods for virksomhedens eksplosive vækst.
Løsningen
Løsningen blev et skift til Open Source-systemet SugarCRM med rådgivning fra Redpill Linpro.
Resultatet
BOX-OP har fået et nyt værktøj som med stor smidighed og uden tidsspild styrer hele salgsprocessen fra første kundekontakt, lukning af ordren, bestilling og modtagelse af varer samt levering og opsætning hos kunden. Ledelsen fik et professionelt værktøj til at følge salgsprocessen og udtrække rapporter. Effektiviseringen betyder store besparelser på bundlinjen for BOX-OP og ikke mindst glade kunder, som får leveret deres nye postkasser til tiden overalt i Danmark.